Skøn landejendom med gode længebygninger - KØBSAFTALE UNDERSKREVET


Mosbækvej 42 er en helt fantastisk ejendom med enestående muligheder for at realisere drømmen om et liv på landet med plads til indretning af hobbyværksted, dyrehold og urtehave. Ejendommen henvender sig til gør-det-selv familien, håndværkeren eller friluftsmennesket, der gerne vil bo i smukke landlige omgivelser.


Ejendommen ligger tilbagetrukket fra vejen og de nærmeste naboer med udsigt over de omkringliggende marker, hvilket giver en rolig og fredelig atmosfære. I stueplan findes en dejlig rummelig opholdsstue med brændeovn, der tager sig fantastisk ud, når solens stråler passerer ind gennem vinduerne og lyser hele rummet flot op. Fra stuen er der adgang til et godt køkken i lyse materialer via et anvendeligt gennemgangsrum. Derudover indeholder stuetagen et pænt badeværelse, bryggers med skabsplads, tørretumbler og vaskemaskine samt to ekstra rum, der kan anvendes som hjemmekontor, walk-in closet eller depotrum. Hertil er 1. salen indrettet med soveværelse, opholds-/multirum og uudnyttet tagetage på 25 m2 med gode indretningsmuligheder.


Derudover kommer ca. 500 m2, der tidligere har dannet rammen om et aktivt landbrug. Bygningerne har gennemgået en større renovering, hvor den ene længe er indrettet med pæn gildesal.

I den anden længe findes et rigtig godt værksted med betongulv, hvor der er plads til alverdens gør-det-selv projekter eller etablering af hobbyvirksomhed. 


Sidst kommer det herlige udeområde, der byder på et hyggeligt terrassemiljø, en dejlig have med bålplads og en stor græsplæne med plads til etablering af velfungerende køkken- og urtehave.


Hverdagens indkøb kan klares i landsbyen Vegger, eller I kan tage til Aars blot 10 min. kørsel fra ejendommen, hvor der findes flere gode indkøbsmuligheder, skole- og daginstitution såvel som et aktivt foreningsliv.


OBS! Som det fremgår af billederne, er sælger i gang med at renovere og forbedre ejendommen. Der er bl.a. isat 18 nye termoruder og håndværkerne er i fuld gang med at male, oppudse vægge, efterisolere og lave gerigter m.m.


Fakta om boligen

Salgspris: 748.000 kr.

Boligareal: 217 m2

Rum/værelser: 6/4

Udnyttet tagetage: 65 m2

Andre bygninger (heraf udhus): 474 m2

Grundareal: 4.964 m2

Byggeår/ombygget: 1897/1995


Book fremvisning

For mere information og fremvisning af boligen, kontakt udlejningskonsulent Søren Gaj Nielsen på mobil: +45 26 88 55 55 eller send en e-mail til: info@proanno.dk.


Mosbækvej 42, 9240 Nibe (13) - DS
Mosbækvej 42, 9240 Nibe (9) - DS
Mosbækvej 42, 9240 Nibe (6) - DS
Mosbækvej 42, 9240 Nibe (8) - DS
Mosbækvej 42, 9240 Nibe (1) - DS
Mosbækvej 42, 9240 Nibe (7) - DS
Mosbækvej 42, 9240 Nibe (5) - DS
Mosbækvej 42, 9240 Nibe (3) - DS
Mosbækvej 42, 9240 Nibe (2) - DS
Mosbækvej 42, 9240 Nibe (11) - DS
Mosbækvej 42, 9240 Nibe (12) - DS
Mosbækvej 42, 9240 Nibe (15) - DS