Charmerende villa med central beliggenhed i naturskønne Rækker Mølle


Denne pæne og velholdte rødstensvilla er opført i 1943 og beliggende på rolig vej med kort afstand til, skole, børnehave, indkøb, fritidsaktiviteter og offentlig transport samt den hyggelige badesø, der tiltrækker mange besøgende i løbet af sommeren. Perfekt til singlen, parret eller den lille familie, der gerne vil bo i et velfungerende lokalsamfund.


Ejendommen byder på 100 m2 i to-plan med anvendeligt udhus på 26 m2 til mange formål. Stueplan er indrettet med entré, rummelig stue en suite med smukke franske døre og køkken-alrum samt trappeløb til 1. sal. Fra køkken-alrummet er der direkte udgang til et hyggeligt terrasse-/gårdhavemiljø, hvor mange lune sommeraftener kan nydes i fulde drag i godt selskab med venner og familie. Boligen kan også tilgås via bagindgangen, der indeholder et godt funktionelt bryggers, bordplade med vask og underskabe samt tørretumbler. Derudover byder stueetagen også på et pænt badeværelse med bruseniche. På 1. sal er der et stort soveværelse med faste skabe og et ekstra værelse med mange anvendelsesmuligheder. Værelset kan bl.a. indrettes til børneværelse, hjemmekontor eller hobbyrum. Endvidere findes der også et fint gæstetoilet. Til boligen henhører en veldisponeret carport på 41 m2 med plads til bilen og lettere opbevaring.


Her er tale om et rigtig fint byhus til dig, der gerne vil bo i rolige omgivelser tæt på Skjern, Ringkøbing, Videbæk og Herning.               


Rækker Mølle er en velfungerende landsby med 352 indbyggere (2022) beliggende i Ringkøbing-Skjern Kommune. Byen er kendt for sit aktive lokalsamfund med mange aktiviteter for både børn og voksne.

Det helt store samlingspunkt må dog siges at være den skønne badesø, der ligger som en fredfyldt oase midt i byen. Trænger man til et velfortjent hvil efter svømmeturen, så kan man slå sig ned på de omkringliggende grønne solarealer.


Fakta om boligen

Ejendomstype: Boligudlejning

Boligareal: 100 m2

Rum/værelser: 5

Carport: 41 m2

Grundareal: 370 m2

Antal etager: 2

Byggeår/ombygget: 1943


For mere information

For mere information om boligen, kontakt udlejningskonsulent Søren Gaj Nielsen på mobil: +45 26 88 55 55 eller send en e-mail til: info@proanno.dk.