Ejendomsinvestering og projektudvikling

KØB, SALG OG UDVIKLING AF EJENDOMME OG VIRKSOMHEDER

OM OS


Ejendomsselskabet Lunderuplund er et dansk ejendomsselskab med hovedsæde i Ølgod. Selskabet blev grundlagt i 2006 af iværksætteren Søren Hvidberg, der bl.a. står bag grossistvirksomheden GlasogFlasker.dk og flere erhvervsparker i Jylland og på Fyn. Vores kernekompetencer ligger inden for strategiske opkøb af store erhvervsejendomme, mindre porteføljer og private beboelsesejendomme med henblik på udlejning, salg og investering. Vi forvalter i dag en ejendomsportefølje på 17 ejendomme fordelt på 15 danske byer med et samlet areal på over 60.000 m2 til bolig og erhverv.


Ejendomsinvestering

Ejendomsselskabet Lunderuplund har mere end 15 års erfaring med investering, udvikling, drift, vedligehold, administration og salg af fast ejendom til bolig og erhverv. Vi er en erfaren ejendomsinvestor og projektudvikler med speciale inden for opkøb af store erhvervsejendom og private boligudlejningsejendomme, som vores dygtige driftsafdeling forvandler til attraktive og moderne lejemål. Vores investerings- og administrationsafdeling følger udviklingen på det danske leje- og boligmarked med stor interesse, hvilket betyder, at vi løbende arbejder på at udvide vores forretning til andre dele af landet. 


Vækstkapital til støtte og innovation

Vi investerer ikke kun i fast ejendom til bolig og erhverv, men foretager også kommercielle investeringer i danske start-ups, iværksættere og vækstvirksomheder. Vores investor og forretningsudvikler har flere års erfaring med iværksætteri, ledelse, bestyrelsesarbejde, forretningsudvikling og finansiel rådgivning. Vi arbejder med et bredt investeringsfokus, og kan derfor investere i alle brancher. Det betyder også, at vi ikke er bange for at gå ind som minoritetsinvestor i helt unge virksomheder, som endnu ikke har opnået et proof of concept.


Opkøb af konkursbo

Hos Lunderuplund arbejder vi også med strategiske opkøb af hele konkursboer og materielle såvel immaterielle aktiver herfra. Vi køber gerne mindre opstartsvirksomheder og nødlidende porteføljeejendomme samt drifts- og kontorinventar.

Som kurator eller bobestyrer er din opgave at behandle konkursboet og sælge boets aktiver til den højeste markedspris, hvilket kan være en besværlig og langtrukken proces. Vi kører gerne langt efter det helt rigtige konkursbo, som enten kan aktiveres i vores egen forretning eller videresælges til anden side.


Materieludlejning

Hos ejendomsselskabet Lunderuplund tilbyder vi også udlejning af materiel, saxlifte, gaffeltrucks, trailere og containere til både professionelle håndværkere og private kunder i Midt- og Vestjylland. Vores udlejningsvirksomhed blev etableret i 2017 og udlevering af materiel foregår fra adressen Industrivej 4, 6870 Ølgod. Det er dog muligt at få leveret det ønskede materiel ude på brugsstedet efter aftale. Vi udvider løbende sortimentet med nyere maskiner i velholdt og god stand, så de kan klare de mange krævende opgaver ude på brugsstedet.


SKAL VI SAMARBEJDE?

DET ARBEJDER VI MED