Flot 3-værelses lejlighed med attraktiv torveplacering i Grindsted - RESERVERET


Drømmer du om at bo helt centralt i Grindsted med byens pulserende gågademiljø lige uden for døren, så kunne denne velbeliggende lejlighed på 65 m2 være noget for dig. Lejemålet er beliggende på Borgergade 1 i den historiske hjørneejendom "Grand Hotel", der blev opført som Missionshotel i 1920.


Lejligheden er indrettet med en rummelig og lys stue med skønt lysindfald, der giver rummet en hyggelig og rolig atmosfære. Fra stuen er der adgang til ældre, men funktionelt køkken samt to gode værelser, der kan indrettes som soveværelse og børneværelse/kontor eller hobbyrum. Derudover findes et pænt badeværelse med bruseniche. Lejemålet henvender sig til en bred vifte af lejere, fra den lille familie, det unge par, singlen eller som delelejlighed for to venner.


Der henhører fine parkeringsmuligheder på Birketorvet bag ejendommen. 


Grindsted er en aktiv handelsby med ca. 10.000 indbyggere (2022) i Billund Kommune. Byen har godt udvalg af dagligvarebutikker, specialforretninger, skole, dag- og fritidstilbud samt et attraktivt erhvervsliv. Derudover er der gode busforbindelser til Esbjerg, Herning, Vejle og Kolding.


Fakta om lejemålet

Ejendomstype: Boligudlejning

Boligareal: 65 m2

Rum/værelser: 3

Månedlig leje: 4.200 kr.

Depositum: 12.600 kr.

Faciliteter: Fælles vaskerum og cykelkælder

Parkering: Mulighed for parkering


For mere information

For mere information om ejendommen, kontakt ejendomsadministrator Michael Rahbek på mobil: +45 60 11 06 11 eller via e-mail til: info@proanno.dk.